Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-direktør overværede Championship-stjerne i aktion

Af Emil Plovgaard
11.08.2022 Kl. 09:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Manchester Uniteds tekniske direktør, Darren Fletcher, var mandag aften til stede, da West Bromwich spillede mod Watford.
 
Her overværede han en spiller fra sidstnævnte klub i aktion – nemlig Ismaila Sarr.
 
Det skriver Daily Mail.
Sarr scorede et vidunderligt mål, da han sendte bolden i kassen fra egen banehalvdel, og det har han næppe gjort sig mindre populær af.
 
Fletcher, som tilbragte 13 sæsoner som spiller hos United, før han blev teknisk direktør tidligere i år, blev sendt til West Midlands for at grave dybere ned i rapporterne om Sarr.
 
De Røde Djævle er ikke færdige på transfermarkedet, og ifølge Daily Mail arbejder klubben på at få en række signings i hus, inden vinduet lukker i.
 
Watford vil være tøvende overfor et salg, i og med, at man jagter direkte oprykning til Premier League så hurtigt som muligt, og her spiller Sarr naturligvis en stor rolle.
 
I alt er det blevet til 25 mål i 94 optrædener for Sarr i Watford-trøjen. Han skiftede til The Hornets fra franske Rennes i 2019.
 
Han var ligeledes en del af det Senegal-mandskab, der kunne løfte Africa Cup of Nations-trofæet tidligere på året.
Annonce