Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tysk stjerne var i dialog med ten Hag

Af Jeppe Augustsen
08.01.2024 Kl. 19:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mange spillere bliver rygtet til Manchester United, hvor der i den internationale sportspresse nærmest dukker et nyt navn op hver dag.

En af de spillere, som De Røde Djævle har været kædet sammen med, er tyske Thomas Müller.

I sommerens transfervindue lød det, at Manchester United var interesseret i Bayern München-spilleren, som på det tidspunkt havde et år tilbage af sin kontrakt, men det endte ikke med et skifte.

Op mod vinterens transfervindue har der også været rygter om en mulig handel, men spekulationerne stoppede hurtigt efter en kontraktforlængelse i sidste måned.

Men det forlyder nu, at der var noget om snakken i sommer.

Daily Mail kan afsløre, at Thomas Müller havde en snak med Erik ten Hag omkring et potentielt skifte.

Den hollandske Manchester United-manager ville have en erfaren angriber, som de unge spillere kunne læne sig op af, og der var gode tegn omkring et skifte.

Han endte dog med at blive i Bayern München, som han har spillet for gennem hele sin karriere.

Thomas Müller fik sin førsteholdsdebut i 2008, og den 34-årige tysker står nu noteret for 685 kampe for den tyske storklub.

Tidligere har Thomas Müller også bekræftet, at han var i snak med Louis van Gaal om et skifte til Old Trafford, da han stod i spidsen for De Røde Djævle.

– Tingene var seriøse, da Van Gaal ville hente mig, og de var seriøse for alle parterne, der var involveret i forhandlingerne, sagde Thomas Müller i 2020.

– Jeg kunne sagtens se mig selv skifte til Manchester United dengang, men Bayern München sagde: “Vi ønsker, du bliver”, lød det fra angriberen.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce