Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tottenham jagter Everton-trio

Af Emil Plovgaard
11.05.2022 Kl. 12:48
Nedrykningstruede Everton kan være på vej til at miste tre spillere til sommer.
Nedrykningstruede Everton kan være på vej til at miste tre spillere til sommer.
 
Det erfarer avisen The Telegraph.
 
I denne sæson har Tottenham nemlig holdt nøje øje med flere af klubbens spillere, og særligt interesseret skulle man være i Richarlison, Anthony Gordon og Ben Godfrey.
 
Det ventes, at Spurs rydder op i truppen og henter nye ansigter til, når sommerens transfervindue åbner. 
 
Både Gordon og Godfrey er englændere, hvilket er et plus i forhold til europæiske registreringsregler, og de har været faste spillere for Everton i indeværende sæson. Der bliver formentlig rift om Richarlison, hvor Tottenham ikke er den eneste klub, der har vist interesse.
 
En spiller, der til gengæld kan ryge ud, er Steven Bergwijn, der har været frustreret over manglende spilletid i London. Hollænderen er ad flere omgange blevet sat i forbindelse med Ajax.
 
Harry Winks og Lucas Moura er andre spillere, der også kan tiltrække sig interesse andre steder fra, noterer avisen.

Annonce