Avis: Tottenham har snart transfer på plads
Tottenham-truppen er blevet skåret ned forud for Ange Postecoglous anden sæson som manager i klubben.
Spillere som Pierre-Emile Højbjerg, Japhet Tanganga, Ryan Sessegnon, Bryan Gil og Troy Parrott har alle forladt klubben denne sommer.
Læs også: Tottenham vil handle i Manchester City
Og det ventes, at endnu en spiller snart tilslutter sig klubben af forhenværende Tottenham-spillere.
Således ventes Emerson Royal inden længe at gennemføre sit skifte til AC Milan. Han har givet sit tilgang til et skifte, og han har allerede en aftale på plads med den italienske storklub.
Han har tålmodigt ventet på, at AC Milan ville færdiggøre handlen med Tottenham.
Der er efter sigende en bred enighed på plads om, at Emerson Royal forlader Spurs til fordel for AC Milan for omtrent 134 millioner kroner.
De to klubber diskuterer fortsat de afsluttende detaljer i en handel, men ifølge den italienske avis Tuttosport ventes det, at AC Milan når frem til en endelig aftale inden for de næste 48-72 timer.
Læs også: McTominay kan være på vej til Big Six-klub
AC Milan håber således på, at man kan få en godkendelse fra klubben fra det nordlige London inden for de kommende par dage efter et par hårde forhandlinger med Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy.


















