Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea bejler til Tottenham-emne - bud på 270 mio. kr. afvist

Af Emil Plovgaard
24.01.2023 Kl. 19:26
Tottenham har planlagt nye samtaler i løbet af ugen, lyder meldingen.

Tottenham skal senere på ugen mødes med Sporting Lissabon for at forhandle om den 23-årige forsvarsspiller Pedro Porro.

Det skriver London Evening Standard.

Tottenham har flere gange forsøgt at signe Porro i løbet af det igangværende transfervindue i januar, men indtil videre har den portugisiske storklub holdt stand.

LÆS OGSÅ: "Glemt" United-spiller tilbage i træning

Porro har en frikøbsklausul på £40 millioner i sin kontrakt, og han kan angiveligt kun skifte, hvis denne bliver indfriet.

Det er også derfor, at klubben har fået afvist flere bud. Det seneste bud skulle have lydt på £32 millioner.

Forhandlingerne fortsætter i morgen, onsdag, og de vil efter sigende danne udgangspunkt for, om et skifte kan lade sig gøre i januar.

LÆS OGSÅ: Manchester City jagter FCM-juvel

Porro har en fortid hos Manchester City, og Chelsea skulle også være bejlere til spanierens underskrift.

Tottenham arbejder aktivt for at hente flere spillere til i løbet af januar, efter at klubbens manager, Antonio Conte, har lagt pres på bestyrelsen på netop dette område.

Klubben er ved at færdiggøre en anden signing – læs mere her.

Annonce