Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stor udskiftning på vej i Stoke-truppen

13.05.2018 Kl. 08:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke må tage den tunge tur ned i the Championship, og ifølge Daily Mail kan det betyde en stor udskiftning i truppen. 

Stephen Ireland og Glen Johnson har begge kontraktudløb med The Pottes og forlader klubben, mens de også er klar til at lytte til bud på profilerne Xherdan Shaqiri og Eric Maxim Choupo-Moting. 

Midtbanespilleren Badou Ndidaye, der kom til Stoke i januar, har en nedrykningsklausul, der gør det muligt for ham at smutte. Det er dog ikke tilfældet for den engelske landsholdsmålmand Jack Butland, der kun vil blive solgt, hvis Stoke modtager et bud på minimum £30 mio. 

Derudover er den aldrende midtbaneslider Charlie Adam en færdig mand i Stoke, efter han offentligt kritiserede sine holdkammerater. 

Stoke vil dog også forsøge at forstærke truppen, så de hurtigt kan vende tilbage til Premier League. Her har de ifølge Daily Mail udset sig Newcastles Dwight Gayle, der har scoret fem ligamål for oprykkerne i denne sæson.

Gayle scorede hele 23 gange, da Newcastle sikrede sig oprykning til Premier League, og han har dermed bevist, at han kan score i landets næstbedste række. 

Paul Lamberts tropper har brug for en sejr mod Swansea i sidste spillerunde, hvis de ikke skal ende på sidstepladsen i Premier League. 

Annonce