Avis: Stoke trækker Shaqiri-bud tilbage
Stoke skulle have budt lidt mere end 120 millioner kroner på Shaqiri. Efter Inters accept, havde The Potters afsendt et personligt tilbud på Shaqiri, et tilbud, som han skulle have svaret på senest torsdag.
The Telegraph skriver, at kantspilleren ikke svarede i tide og at Stoke derfor har meddelt Inter i dag, at man trækker tilbuddet på den tidligere Bayern München-spiller tilbage.
Dermed ender den schweiziske landsholdsspiller sandsynligvis ikke i Premier League denne sommer, det selvom meget kan nå at ske endnu.
Hvis Inter skal undgå at blive straffet af Financiel Fair Play-reglerne, skal de have sendt nogle spillere afsted denne sommer. En af de spillere er Xherdan Shaqiri, der ellers også først officielt er blevet Inter-spiller denne sommer, efter han i forået var i Milano-klubben på en lejeaftale med et ''tvunget'' køb inkluderet.
Shaqiri fik 15 optrædener i foråret for Inter og scorede en enkelt gang.