Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stjernekeeper kan afløse Hugo Lloris i Tottenham

Af Emil Plovgaard
28.09.2022 Kl. 13:34
35-årige Hugo Lloris kan snart blive afløst hos Spurs.
Tottenham kigger på løsninger for at erstatte Hugo Lloris, både på kort og længere sigt.
 
På kort sigt er Lloris tvivlsom til weekendens North London Derby, efter at han pådrog sig en skade mod Leicester inden landsholdspausen, og som holdt ham ud af begge Frankrigs kampe i Nations League-kampene.
Hvis Lloris ikke er i stand til at spille, er det så godt som sikkert, at Antonio Contes valg på en afløser falder på Fraser Forster.
 
På den længere bane, er der dog også et problem, for Lloris har rundet de 35 år, og hans kontrakt udløber i 2024, og indtil nu har Tottenham ikke formået at sikre sig en langvarig erstatning.
 
Ifølge London Evening Standard, kan den tid dog meget vel snart være ovre. Ifølge lokalavisen har man nemlig udset sig den 29-årige slovener Jan Oblak fra Atlético Madrid.
 
Oblak regnes som en af de bedste målmænd i verden, og målmanden står placeret på et væld af ønskelister hos klubber i fodboldeuropa. Også hos Manchester United.
 
Oblaks kontrakt gælder helt frem til sommeren 2028, og han er lige nu inde i sine bedste år, så derfor skal Los Rojiblancos sandsynligvis have en god håndfuld penge, før de vil lade ham gå.
 
Oblak har en frikøbsklausul på 107 millioner, som svarer til cirka 890 millioner. Den spanske klub skulle dog være klar til at lytte til et lavere bud.
Annonce