Avis: Rashford afviste skifte til denne storklub i 11. time
Marcus Rashford har været flyvende i denne sæson, og det gælder især efter VM, hvor det er blevet til 13 scoringer.
Den 25-årige angriber har på nuværende tidspunkt kontraktudløb i 2024, og det er derfor en prioritet for De Røde Djævle at få ham til at skrive under på en ny kontrakt.
Torsdag aften skal Manchester United møde Barcelona i Europa League, og i dag melder den spanske avis, Mundo Deportivo, at Marcus Rashford sagtens kunne have stået over for Manchester United, når de to mandskaber møder hinanden.
Ifølge avisen var den engelske angriber meget tæt på et skifte til Barcelona for få år siden.
LÆS OGSÅ: Afsløring: UEFA vil ikke blokere Qatar-køb af Manchester United
Mundo Deportivo erfarer, at Barcelona i 2018 fik nys om, at Marcus Rashford var i tvivl om sin fremtid på Old Trafford, og det fik klubben til at indlede dialog med hans repræsentanter.
Men trods flere positive møder valgte Marcus Rashford i 11. time at takke nej til tilbuddet fra Barcelona og skrev i stedet under på en ny kontrak med De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: Arteta accepterer ikke undskyldning: "Kun hvis vi får to point"