Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: PSG lurer på Chelsea-stjerne

Af Emil Plovgaard
30.08.2022 Kl. 16:14
Thomas Tuchel har for nylig sået tvivl om hans fremtid.

N'Golo Kanté står overfor en usikker fremtid hos Chelsea, hvor han ellers er en af klubbens nøglespillere.

Klubbens tyske manager, Thomas Tuchel, fortalte i sidste uge på et pressemøde, at Kantés skadesproblemer var et stigende problem.

Siden begyndelsen af 2020 har midtbanespilleren misset 40 kampe, og han var ligeledes heller ikke involveret i lørdagens kamp mod Leicester, hvilket også var grunden til, at Kantés skadesbekymringer var en del af dagsordenen på pressemødet forud for kampen.

Nu skriver The Times, at Paris Saint-Germain holder øje med situationen i Londonklubben, og i særdeleshed med Kantés situation.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Kanté har blot et år tilbage af sin kontrakt, og derfor kan der muligvis ske noget denne sommer, med mindre Chelsea vil ende med risikoen for at lade franskmanden forlade klubben på en fri transfer.

Den 31-åriges hyppige besøg på lazarettet medfører dog også, at klubben er i tvivl om, hvorvidt samarbejdet skal forlænges.

Paris Saint-Germain forsøgte angiveligt også at hente Kanté tilbage i 2018, hvor han netop havde vundet VM med Frankrig.

Kanté skiftede til Chelsea fra Leicester i 2016, med hvem han netop var blevet engelske mestre. Siden er det blevet til 263 kampe for The Blues.

 
Annonce