Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Premier League-klubberne presser på for at få ny regel indført

Af Emil Plovgaard
22.02.2022 Kl. 08:00
Det sker efter en episode i weekenden.
Adskillige Premier League-klubber, heriblandt Leeds og Chelsea, mener ikke, at de nuværende udskiftningsregler vedrørende hovedskader gavner spillet, og de presser nu på for at få indført en regel om midlertidige udskiftninger.
 
Det skriver Daily Mail.
 
IFAB – International Football Association Board – vil tage sagen op på et bestyrelsesmøde senere på måneden, og her vil det blive besluttet, hvad der fremover skal ske.
 
Rækken af Premier League-klubber, der presser på for de nye regler, er steget som følge af den grusomme hovedskade til Robin Koch i søndagens opgør mellem Leeds og Manchester United.
 
Den tyske landsholdsspiller stødte sit hoved sammen med Scott McTominay efter 13 minutters spil, men blev kontroversielt nok på banen i 18 minutter herefter.
 
Ifølge klubberne, der presser på for den nye regel, vil en midlertidig udskiftning i forbindelse med hovedskade, give tid og plads til at vurdere, om en spiller kan fortsætte med at spille kampen.
 
Under de nugældende regler, undersøges spillerne på sidelinjen, mens kampen fortsætter, og det betyder, at både spillere og klubbens læger kommer under pres i forhold til at skulle træffe en beslutning så hurtigt som muligt.
Annonce