Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: To Premier League-klubber vil lægge sag an mod Everton

Af Emil Plovgaard
20.05.2022 Kl. 15:26
Et større trekantsdrama kan udspille sig i Premier League.

Den tredje plads til Championship og altså dermed nedrykning fra Premier League tilhører enten Leeds eller Burnley. Det bliver afgjort på sæsonens sidste spilledag.

En klub, som dog ikke foreløbigt rykker ned, er Everton. Liverpool-klubben klarede torsdag aften frisag, da man vandt med 3-2 hjemme mod Crystal Palace. Det fik tilskuerne på Goodison Park til at bryde ud i stor jubel, og en del stormede også banen.

Men måske skal Everton holde lidt i gang med de store fejringer af overlevelsen.

Ifølge The Times, vil Leeds og Burnley nemlig lægge sag an mod Everton og Premier League.

De to Premier League-klubber er utilfredse med, at Everton har indkasseret et tab på £372 millioner i løbet af de seneste tre år. Det er £267 millioner mere end man må tabe i den givne periode.

Tab i forbindelse med corona-pandemien kan afskrives, men det bekymrer både Leeds og Burnley, at Everton har mistet tre gange så meget som en klub af lignende størrelse burde i forbindelse med pandemien.

Hos Everton tager man dog de grove beskyldninger med ro, og en talsperson forklarer til avisen, at man har arbejdet tæt sammen med Premier League for at leve op til reglerne om Financial Fair Play.

Annonce