Avis: Palace og FCM enige - største Superliga-salg nogensinde
Alexander Sørloth ser endelig ud til at være på plads i Crystal Palace efter en dag med hårdt arbejde hos både Crystal Palace og specielt FC Midtjylland.
Da FCM fandt ud af, at englænderne mente det seriøst, begyndte de at lede efter en erstatning for angriberen.
Dette ser nu ud til at lykkes dem, idet FCM og Crystal Palace lader til at være enige.
Ekstra Bladet skriver, at Palace betaler 75 millioner kroner nu og her.
Derudover kan prisen stige med hele 60 millioner, hvoraf man må formode, at en stor del af dette beløb er realistiske bonusser, da FCM krævede over 100 millioner kroner for Sørloth.
Dermed bliver nordmanden det dyreste salg i Superligaens historie. Andreas Cornelius blev solgt for godt 70 millioner kroner til Cardiff i 2013.
EB erfarer, at der nu kun mangler få detaljer, før at handlen offentliggøres.