Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Newcastle afviser Brighton-bud på angriber

24.01.2018 Kl. 09:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Jeg har ventet længe på at få chancen, men der er ikke sket noget. Jeg er ked af det, fordi jeg elsker Newcastle, men det er på tide, at jeg tænker på mig selv og finder den bedste løsning for min karriere.

Sådan sagde Alexandar Mitrovic i slutningen af december til det serbiske medie, Zurnal, men næsten en måned senere er angriberen stadig på kontrakt i Newcastle. Det kan der dog snart blive lavet om på, for Brighton er interesserede i serberen.

Sky Sports rapporterede tirsdag aften, at Brighton havde afgivet et bud på Mitrovic, som også har været et emne i West Bromwich, men det lader ikke til, at buddet er faldet i Newcastles smag.

Ifølge the Chronicle er buddet blevet afvist med begrundelsen om, at Newcastle vil have mindst £15 millioner for angriberen, de købte i Anderlecht for £13 millioner.Rygterne går på, at Brightons første bud lød på omtrent £10 millioner. 

De to oprykkere kæmper begge for at undgå nedrykning i denne sæson, og det kan være medvirkende til, at Newcastle ikke vil sælge Mitrovic til Brighton, som også netop har forstærket sig med Jürgen Locadia. 

 

 

Annonce