Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Mourinho har udset sig sit næste trænerjob

21.01.2024 Kl. 21:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinho har efter sigende udset sig sit næste trænerjob.

Efter sin fyring i AS Roma blev han hurtigt rygtet til Saudi-Arabien, men det ender ikke med et skifte til den saudiske liga i denne omgang.

Det lader dog heller ikke til at blive en retur til Premier League.

Ifølge The Times har den tidligere Chelsea-, Manchester United- og Tottenham-manager udset sig et nyt trænerjob i Serie A.

Den 60-årige portugiser vil gerne stå i spidsen for Napoli, og det forventes, at han skal mødes med klubbens præsident, Aurelio De Laurentiis, i denne uge omkring et muligt job.

Walter Mazzarri står i øjeblikket i spidsen for Napoli, men jobbet hænger i en tynd tråd.

De forsvarende italienske mestre ligger på niendepladsen med 31 point efter 20 kampe, men det skal nævnes, at det er yderst tæt i Serie A.

Napoli har blot tre point op til Fiorentina, der ligger på fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League.

Aurelio De Laurentiis har allerede fyret en træner i denne sæson. Rudi Garcia, som blev ansat efter Lucanio Spallettis exit, blev fyret i november.

Jose Mourinho vil gerne blive i Europa, og han ønsker efter sigende at stå i spidsen for Napoli.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce