Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Messi afviste gigant-kontrakt - kunne blive verdens bedst betalte i City

Af Jeppe Augustsen
05.12.2017 Kl. 21:53
Lionel Messi afviste et kontrakttilbud fra Manchester City og forlængede i stedet med Barcelona.

I sidste måned skrev Lionel Messi under på en ny kontrakt med Barcelona.

Inden underskriften blev sat stod han til at have kontraktudløb efter denne sæson, og det forsøgte Manchester City at udnytte. Det skriver Marca.

Ifølge den spanske avis tilbød Manchester City en kontrakt til Lionel Messi, der ville gøre ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.

I sin nye kontrakt tjener Lionel Messi efter sigende £500,000 om ugen, men havde han takket ja til Manchester Citys tilbud, kunne han have tjent £850,000 (7,1 millioner kroner) om ugen.

Udover en vanvittig høj løn ville Manchester City også give argentineren en sign on-bonus på £88 millioner (742 millioner kroner), fordi han ville skifte på en fri transfer.

Lionel Messis nye kontrakt med Barcelona udløber den 30. juni 2021.

Annonce