Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis med beviser: Sådan snød Manchester City med sponsorat - og undgik FFP

Af Jeppe Augustsen
25.07.2021 Kl. 15:26
Daily Mail har set dokumenter og mails, der - ifølge avisen - beviser, at Manchester City har snydt med økonomien ved deres tøjsponsorat med Etihad Airways.

Tilbage i februar 2020 blev Manchester City tildelt en straf af UEFA, der lød på karantæne i Champions League for to sæsoner samt en bøde på €30 millioner.

Det skyldes, at europæiske fodboldforbund havde vurderet Manchester City til at være skyldige i at have oppustet sine sponsorindtægter på kunstig vis, så klubben bedre kunne overholde Financial Fair Play-reglerne.

Manchester City appellerede sagen til CAS, som endte med at frikende de engelske mestre, og dermed fik de ikke karantæne fra Champions League. En bøde blev også skåret ned fra €30 millioner til €10 millioner, da Manchester City ikke samarbejde med UEFA under efterforskningen. 

Efterfølgende meldte Premier League ud, at man også indledte en efterforskning mod Manchester City, som stadig er i gang.

I en større reportage kan Daily Mail i dag afsløre mailkorrespondancer, der beviser, at Manchester City fiflede med sponsoraterne. 

Det gælder bl.a. klubbens tøjsponsorat med Etihad Airways, hvor man havde aftalt en pris på £3 millioner i 2009/10-sæsonen, £4 millioner i 2010/11-sæsonen og £4,5 milllioner i 2011/12-sæsonen. Det bevises af dokumenter, som den engelske avis har set.

Men i stedet for at fakturere Etihad Airways for de £4 millioner i 2010/11, har de i stedet faktureret dem £12 millioner – altså £8 millioner mere end de burde.

Differencen på de £8 millioner blev ikke betalt af Etihad Airways, men gennem en enhed hos Executive Affairs Authority, der er et specialiseret bureau i regeringen for Mohamed bin Zayed Al Nahyan – bedre kendt som Kronprinsen af Abu Dhabi.

Det er ifølge Daily Mail den del, der beviser, at Manchester City har snydt med regnskabet og på den måde kunne overholde Financial Fair Play-reglerne.

Den engelske avis skriver, at man har forsøgt at få en kommentar fra Premier League, men de har ikke kunne kommentere på sagen grundet deres egen efterforskning. 

VIND EN NY PREMIER LEAGUE-TRØJE – Deltag i konkurrencen på vores Instagram-profil her:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce