Avis: Manchester United vil handle i Everton
Erik ten Hag er meget tæt på at sikre sig spillere til tre nøglepositioner denne sommer, nemlig central midtbane, målmand og angriber.
Mason Mount og André Onana er allerede hentet til klubben, mens danske Rasmus Højlund meldes snublende nær et skifte til lubben.
Men det stopper ikke her for De Røde Djævle.
Ifølge Daily Mail ønsker United nemlig at hente en ny midtstopper, og her kædes Jarrad Branthwaite fra Everton sammen med klubben.
Den 21-årige englænder imponerede så meget i det hollandske, at PSV forsøgte at sikre sig Jarrad Branthwaite på en permanent aftale, hvor man angiveligt fik to bud afvist.
Branthwaite var også en del af Englands U21-landshold, som var i aktion ved EM-slutrunden tidligere på sommeren. Her spillede han dog kun én kamp – i 2-0-sejren over Tyskland.
Jarrad Branthwaite fik sin debut for The Toffees under Carlo Ancelotti.
Det er dog blot blevet til i alt 13 førsteholdsoptrædener for Everton, og selvom mange i klubben har et godt øje til ham, er det måske nødvendigt at lade Branthwaite gå, da man allerede har rigeligt med materiale på positionen, samtidig med, at man har planer om at forstærke sig med en ny angriber.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Højlund-handel på plads: Nu jagter United to nye signings
2. Næste sommersigning på vej? Liverpool forhandler med West Ham
3. Chelsea henter fransk landsholdsspiller i stor handel
4. Jürgen Klopp har valgt Liverpools næste anfører
5. Romano: Her kan Højlund blive offenttligjort i Manchester United