Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United-spillere er sure over Mourinhos kritik af Shaw

Af Morten Bruun Jørgensen
19.03.2018 Kl. 14:00
Holdkammeraterne i Manchester United er forbløffede og sure over José Mourinhos seneste kritik af Luke Shaw.

– Luke, jeg kan ikke sige meget mere. Det er en relation med personligheden. Det er en relation til tillid, det er en relation til klasse.

Sådan lød det fra José Mourinho efter lørdagens FA Cup-kamp mod Brighton, hvor Luke Shaw blev pillet ud i pausen af opgøret på Old Trafford, som Manchester United vandt 2-0 på mål af Romelu Lukaku og Nemanja Matic.

Kritikken fra den portugisiske manager har ikke været populær i omklædningsrummet hos Manchester United, og flere af spillerne hos den engelske storklub er ifølge the Telegraph både forbløffede og sure over José Mourinhos behandling.

Luke Shaw var dog ikke den eneste Manchester United-spiller, som fik kritik efter opgøret mod Brighton. Kun de to målscorere, Romelu Lukaku og Nemanja Matic, fik således lov til at slippe for kritik af manageren.

Annonce