Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United jagter Barca-komet

Af Emil Plovgaard
03.02.2023 Kl. 15:28
En dyr frikøbsklausul tvinger dog ikke ligefrem FC Barcelona ud i et salg.

Ansu Fati får ikke regelmæssig spilletid hos FC Barcelona, og det kan være med til at tvinge ham ud i et skifte.

Manchester United skulle angiveligt vise interesse for den 20-årige offensivspiller.

Det skriver den catalanske sportsavis Sport.

LÆS OGSÅ: Sådan ville Premier League-tabellen se ud uden VAR

Fati har døjet med en skade i løbet af sæsonen, og siden da har han haft svært ved at finde vej ind i Barcelonas startellever.

Klubben har desuden forstærket sig på hans position i løbet af de seneste vinduer, og det betyder, at der nu er stenhård konkurrence om pladserne i angrebet.

Fati har tidligere udtrykt frustration over den manglende spilletid. Klubpræsident Joan Laporta har dog manet til ro, og fortalt, at stortalentet ikke er til salg.

Manchester United er dog klar til at forhandle om offensivspilleren uanset Barcelonas ståsted.

De kommende måneder vil blive afgørende for, om en sommertransfer kan lade sig gøre, lyder det ifølge meldingen.

Fati har kontrakt hos FC Barcelona frem til 2027, og han har desuden en frikøbsklausul på 7,5 milliarder kroner, som ikke ligefrem tvinger den catalanske storklub ud i et salg.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp med stikpille til Chelsea

LÆS OGSÅ: Dansker rasende på Premier League-klub

Annonce