Avis: Manchester United har udset sig Harry Maguires afløser
Harry Maguires fremtid hos Manchester United hænger efterhånden i en tynd tråd.
Nu forlyder det, at De Røde Djævle er på udkig efter en afløser til den engelske midtstopper. Her har Erik ten Hag og kompagni angiveligt udset sig Fikayo Tomori, der render rundt hos AC Milan.
Det skriver Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Romano bekræfter: Chelsea-transfer nærmer sig
– Tomoris imponerende sæson har tiltrukket interesse fra Manchester United og Tottenham, som begge holder øje med forsvarsspilleren.
– Men Milan vil gerne beholde Tomori, som stadig har over fire år tilbage af sin kontrakt, og det betyder, at det vil kræve et stort bud, før de end vil overveje at sælge en af holdets største profiler, skriver avisen.
Selvom Maguire for tiden er anfører for klubben fra Old Trafford, så står det skrevet på væggen i klubben, at han ikke for alvor har nogen fremtid under Erik ten Hags ledelse.
Raphaël Varane og Lisandro Martinez er begge ude med langvarige skader, og det kan betyde masser af spilletid for Maguire i den resterende del af sæsonen.
Maguire blev den dyreste midtstopper i fodboldhistorien, da Manchester United i 2019 betalte £80 millioner til Leicester.
LÆS OGSÅ: Ikke sket siden 1958: City-stjerne med sensationel bedrift
LÆS OGSÅ: 'Mystisk' navn afsløret: Han er på Chelseas ønskeliste