Avis: Manchester United har budt på 32-årig tysker
Erik ten Hag er på jagt efter flere forstærkninger sidst i transfervindue, og han vil bl.a. hente en ny målmand.
Efter Dean Henderson blev udlejet til Nottingham Forest har Manchester United ikke en seriøs udfordre til David De Gea.
Nu intensiverer De Røde Djævle jagten på en tysk målmand.
Den tyske avis, BILD, erfarer, at Manchester United har afgivet et bud på Frankfurt-profilen, Kevin Trapp. Det meldes dog ikke, hvor meget buddet lyder på.
Den 32-årige tysker en fast inventar i Frankfurt-målet, og man må derfor forvente, at de vil kræve et større bud for at få Frankfurt til at sælge.
Sky Sports Germany melder, at der ikke er nogen forhandlinger mellem de to klubber, men Manchester United er interesseret i tyskeren. Ydermere beretter mediet, at Frankfurt gerne vil forlænge med ham.
Kevin Trapp ankom fra PSG til den tyske klub i 2019, hvor de betalte €7 millioner for ham. Han har kontraktudløb om to år.