Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United er klar til at sælge Shaw til sommer

03.04.2017 Kl. 09:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho forklarede fravalget af Luke Shaw til truppen mod West Bromwich med, at den tidligere Southampton-spiller ikke yder nok til træning – og at han er langt efter de øvrige spillere på venstre back.

Til sommer kan Luke Shaw være fortid i Manchester United efter tre sæsoner hos De Røde Djævle. The Telegraph skrev sent søndag aften, at Manchester United er klar til at lytte til bud på venstre backen i sommerens transfervindue.

Derudover skriver den engelske avis, at José Mourinho er opsat på at bringe en venstre back med kvalitet til klubben. I samme ombæring nævnes formstærke Benjamin Mendy fra Monaco og talentfulde Kieran Tierney fra Celtic, som Arsenal og Manchester City også har vist sin interesse for.

Manchester United vil dog ikke lade Luke Shaw gå for en slik. Han har stadig to år tilbage af sin kontrakt, hvor han tjener £130.000 om ugen, men det kan blive vanskeligt for De Røde Djævle at få de £28 millioner, som de betalte for Shaw i 2014, tilbage igen.  

Annonce