Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Man United dropper Vardy - går efter Sanchez

Af Redaktionen
13.01.2018 Kl. 18:55
Manchester United byder ikke på Jamie Vardy, men fortsætter jagten på Alexis Sanchez.

Leicesters stjerneangriber Jamie Vardy skulle være på ønskelisten hos Manchester United. Lokalavisen Leicester Mercury erfarer dog lørdag, at José Mourinho og United-ledelsen ikke kommer til at afgive et bud til Leicester på Vardy denne vinter. 

Vardy har kontraktudløb med Leicester i 2020 og the Foxes vil ikke sælge billigt og kræver omkring 250 mio kroner for spilleren. 

I stedet skulle Manchester United fortsætte deres jagt på Arsenals chilenske es, Alexis Sanchez, der har kontraktudløb til sommer og som angiveligt ikke ønsker at forlænge med The Gunners. Han er faktisk en billigere løsning end Vardy. 

Manchester United og Manchester City er begge klar til at betale de 170 mio kroner, som Arsenal kræver for at sælge Sanchez nu.

Et beløb, der kan blive større, hvis det ender i en decideret budkrig imellem de to bysbørn.

Også West Hams Javier Hernandez skulle have været på United-ønskelisten med Vardy og Sanchez. Der er dog ikke meget der tyder på, at ''den lille ært'' –  Chicharito – for alvor er på vej tilbage til Old Trafford. 

Annonce