Avis: Liverpool viser stadig interesse for Premier League-stjerne
Liverpool viste interesse for Anthony Gordon fra Newcastle i sommerens transfervindue.
Et skifte ville have været som ud af det blå, idet han tidligere har repræsenteret de bitre rivaler fra Everton.
LÆS OGSÅ: Romano: Stor Liverpool-aftale næsten på plads
Men efter 11 scoringer og 10 oplæg i sidste sæsons Premier League ville et skifte have givet mening.
I stedet valgte Gordon dog at skrive under på en forlængelse med The Magpies, og det var uden en frikøbsklausul, som betyder, at Newcastle selv kan vælge, hvad de tager for deres stjerne.
Ifølge Daily Mail nægtede Liverpool at betale 720 millioner kroner eller lade Jarell Quansah gå i en handel.
Men i en analyse inden Gordon stod over for The Reds den 4. december i år, lød det fra selvsamme avis, at Gordon fortsat tiltrækker sig interesse fra Liverpool.
Han scorede i det nævnte opgør, og ifølge Whoscored spillede han her sin bedste kamp i sæsonen i 3-3-kampen. Det er den blot tredje kamp i denne sæson, hvor Arne Slots mandskab har smidt point.
Interessen er formentlig ikke aftaget efter kampen, og det skal blive spændende at se, om Liverpool vil gøre noget konkret ud af den inden længe.
LÆS OGSÅ: 597 millioner: Stjerne har tre tilbud fra Premier League
Det er dog ikke kun Gordon, der er interessant for andre i Newcastle-truppen. Også hans to holdkammerater Bruno Guimaraes og Alexander Isak rygtes til andre og større Premier League-adresser.



















