Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool vil hente fire nye signings til sommer

Af Emil Plovgaard
22.05.2023 Kl. 12:49
Der venter en stor transfersommer på Anfield, hvis man skal tro de seneste meldinger.

Der venter en stor transfersommer på Anfield, hvis man skal tro de seneste meldinger.

Ifølge The Telegraph har Liverpool nemlig planer om som minimum at hente fire nye signings i det kommende transfervindue.

Det drejer sig om tre nye midtbanespillere og en midtstopper, skriver avisen, uden dog at sætte navne på.

LÆS OGSÅ: Det nærmer sig: Liverpool-aftale ventes på plads i denne uge

Klubben må også sige farvel til en række spillere. James Milner, Roberto Firmino, Naby Keita og Alex Oxlade-Chamberlain er alle fortid i klubben, når sæsonen er omme.

Derfor er der altså også i den grad behov for at skaffe forstærkninger til midtbanen, der også længe har været et gennemgående tema for The Reds.

Sidste sommer blev Arthur Melo lejet i Juventus for at løse problematikken, men han blev selv skadet i oktober, og derfor har han spillet mere U21-fodbold end førsteholdsfodbold i denne sæson.

Hvad angår midtstopperpositionen, er der endnu ikke bekræftet nogen afsked, men Nat Phillips meldes på vej væk fra klubben.

Det er ganske sandsynligt, at Liverpool ikke spiller Champions League i den kommende sæson, og det kan muligvis påvirke den tiltrækningskraft, klubben ellers ville have.

Spillere som Mason Mount og Alexis Mac Allister har vedvarende været nævnt i nyhedsbulletinerne som transferemner hos Liverpool. Ifølge det argentinske medie TyC Sports er en aftale så godt som på plads med sidstnævnte.

LÆS OGSÅ: Ikke Arsenal: Ekspert udpeger tre udfordrere til City i næste sæson

LÆS OGSÅ: Chelsea begynder jagten på tidl. Liverpool-emne

 

Annonce