Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Leicester vil have Roberts med i Mahrez-handel

05.06.2018 Kl. 06:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester Citys helt store stjernespiller Riyad Marhez har i flere uger været meldt meget tæt på et skifte til Manchester City for en pris i omegnen af £60 millioner. Men nu ser det ud til, at der oven i det beløb også vil være en spiller.

For ifølge den engelske avis The Telegraph skulle Leicester være meget interesserede i at få den 21-årige engelske ungdomslandsholdsspiller Patrick Roberts med som en del af overgangen.

Manchester City prøvede som bekendt også at hente Mahrez i januars transfervindue, og her skulle City efter sigende have tilbudt Leicester, at de kunne få Roberts med i handlen. Det tilbud vil de altså gerne have igen.

Patrick Roberts har de seneste to et halvt år været lejet ud til Celtic, hvor han har opnået 56 kampe i den skotske Premier League og scoret 15 mål. Manchester City købte ham i 2015 som 18-årig i Fulham, hvor han kostede £11 millioner.

Annonce