Avis: Leicester klar med monsterbud på 19-årig guldfugl
Den belgiske avis, HLN, hævder i dag, at Leicester er meget opsatte på at købe Wilfried Ndidi fra Genk. De engelske mestre har angiveligt allerede afgivet et bud til den belgiske klub.
Leicesters bud lyder efter sigende på €18 millioner nu, og potentielt kan værdien af transferen komme op på €21 millioner.
HLN beskriver det som et ”monsterbud” på den 19-årige Ndidi, men avisen rapporterer samtidig, at Genk ikke har travlt med at sælge sin guldfugl.
Den belgiske avis har ydermere også citater fra Genks sportsdirektør, Dimitri de Condé, som fortæller, at en pris mellem €20 millioner og €25 millioner vil være mere passende.
Ndidi er en defensiv midtbanespiller, der også kan spille i det centrale forsvar, og det tyder dermed på, at Claudio Ranieri fortsat jagter en afløser for N’Golo Kanté, der skiftede til Chelsea i sommerens transfervindue.