Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Lazio vil have Liverpool-angriber

11.05.2015 Kl. 11:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lazio kæmper hårdt i toppen af Serie A, hvor man i skrivende stund er nummer tre og dermed med i kampen om Champions League-pladserne. 

Miroslav Klose er i øjeblikket Lazios primære angriber, men den aldrende tysker mangler speed og fysisk form, hvorfor man er på jagt efter nyt blod. Fabio Borini skulle være klubbens førsteprioritet. Også som stikpille til rivalerne fra AS Roma, der modvilligt måtte slippe Borini til Liverpool i sommeren 2012.

Borini afviste QPR og Sunderland sidste sommer og fastslog, at han ville kæmpe for pladsen i Liverpool. I denne sæson er det dog kun blevet til 18 kampe og et mål for italieneren, der slet ikke lader til at være inde i varmen hos Brendan Rodgers, der flere gange har udeladt en ellers fit Borini fra truppen.

Liverpool ville sidste sommer have 120 millioner kroner for 24-årige tidligere Swansea-mand, men denne sommer er man formentlig mindre kræsen – både for klubben og spillerens skyld.

Hovedstadsklubben Lazio er ikke den eneste Serie A-klub, der er meldt interesseret, også traditionsklubben Torino kan have interesse i Borini.

Annonce