Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Inters sportsdirektør er landet i London

Af Emil Plovgaard
10.06.2022 Kl. 19:40
Nu skal der forhandles en aftale på plads, lyder det.
Inters sportsdirektør, Piero Ausilio, er fredag fløjet til den engelske hovedstad, London, hvor han vil færdiggøre forhandlinger angående en lejeaftale med Chelseas Romelu Lukaku.
 
Det skriver den italienske avis La Gazzetta dello Sport.
 
Ifølge den italienske avis, vil den belgiske angriber meget gerne tilbage til Italien. Han er endda ganske desperat, forlyder det.
 
I Italien ejer Lukaku stadig et hus, og han har løbende været i kontakt med sine holdkammerater, der i 2020/21-sæsonen vandt Serie A.
 
Chelsea har også gerne villet sælge Lukaku, men så langt rækker Inters midler altså ikke, og derfor må de to klubber finde frem til det kompromis, der hedder en lejeaftale for den kommende sæson.
 
Lukaku har scoret otte mål i 26 Premier League-kampe, siden han vendte tilbage til Stamford Bridge.
 
The Blues sluttede på en tredjeplads i Premier League i den netop overståede sæson, og i Champions League røg man ud i kvartfinalen.

Annonce