Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Ingen Real Madrid-klausul i De Geas kontrakt

10.02.2017 Kl. 08:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2015 var David De Gea millimeter fra et skifte til Real Madrid, men en handel gik i vasken, fordi papirarbejdet ikke blev færdiggjort i tide inden transfervinduet lukkede i.

Kort efter skrev han under på en ny kontrakt med Manchester United, men der er i flere omgange været snak om, at Real Madrid igen vil forsøge at hente den spanske keeper.

Tidligere på ugen var David De Gea på forsiden af den spanske avis, Marca, med overskriften 'Operation De Gea', der omhandlede Real Madrids jagt på Manchester United-profilen. Avisen rapporterede, at der skulle være en speciel frikøbsklausul for Real Madrid i David De Geas kontrakt, der lyder på €65 millioner. 

Men ifølge The Times er der ingen frikøbsklausul i David De Geas kontrakt, der først udløber sommeren 2019, og Manchester United har ingen intentioner om at sælge.

Hovedpersonen selv har også udtalt, at han kun har fokus på at præstere for De Røde Djævle og gider slet ikke tænke på Real Madrid.

– Fremtiden aner ingen noget om. Fremtiden er fremtiden. Jeg er virkelig glad her – det er en fantastisk klub. I England nyder jeg fodbolden. Jeg vil ikke tale om Real Madrid. Jeg vil ikke tale om det længere. Nu skal jeg fokusere på min nuværende klub. 

Annonce