Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Her er Manchester Uniteds maksimumstraf i Pogba-sag

10.05.2017 Kl. 12:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FIFA har bekræftet, at de har igangsat en undersøgelse angående Paul Pogbas skifte til Manchester United sidste sommer. 

En talsmand fra FIFA har bekræftet, at forbundet kigger nærmere på handlen gennem dets Transfer Matching System (TMS), den online platform, der undersøger transfers på tværs af landegrænser. 

– Vi kan bekræfte, at FIFA's TMS har bedt om informationer angående denne sag. Vi har ikke yderligere kommentarer, lød meldingen fra talsmanden ifølge Daily Mirror. 

Undersøgelsen skyldes efter sidende rygterne om, at Paul Pogbas agent, Mino Raiola, står til at hente hele £41 millioner, et beløb, der omfatter bonusser, herunder blandt andet, hvis franskmanden bliver i Manchester United i de fem år, hans kontrakt rækker. 

Manchester United forbliver dog rolige angående sagen: 

– Vi kommenterer ikke på kontrakter. FIFA har haft dokumenterne siden transferen gik igennem i august måned. 

Der er også god grund til at være rolig. Daily Mirror skriver, at Manchester United endnu ikke har haft kontakt med FIFA angående undersøgelsen. Alt andet lige mener De Røde Djævle, at de har udfyldt og udleveret de dokumenter, de skal, og er tilfredse med handlen – Juventus ligeså. 

Daily Mirror skriver endvidere, at Manchester United og Juventus maksimalt kan få en bøde på £11.750, hvad der svarer til cirka 100.000 kroner. 

Annonce