Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Her er den samlede pris for Jude Bellingham

Af Emil Plovgaard
14.06.2023 Kl. 14:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Real Madrid præsenterede tidligere i løbet af onsdagen Jude Bellingham som den nyeste signing.

Den 19-årige englænder skifter til klubben fra Borussia Dortmund.

At Bellingham ikke er billig, kan der vist ikke være den store tvivl om. Ifølge Dortmund lyder summen på 103 millioner euro.

 

Men den samlede sum kan vokse sig større endnu, skriver den spanske avis AS.

Det drejer sig specifikt om de bonusser, der typisk følger med i sådan en kæmpehandel.

Den samlede sum kan ophøjes til 30 procent af den oprindelige sum, svarende til knap 31 millioner euro.

Detaljerne af disse bonusser er ikke yderligere beskrevet, men baserer sig angiveligt halvt på antal spillede kampe, mål, oplæg, individuelle bedrifter og halvt på trofæer, Champions League-kvalifikationer med videre.

Desuden træder Bellingham øverst ind i lønhierarkiet, efter at klubben tidligere på sommeren har vinket farvel til både Karim Benzema og Eden Hazard.

Den spanske storklub betaler 20 millioner euro brutto til Bellingham over de næste seks år, der altså samlet set vil kunne beløbe sig til 120 millioner euro, hvis han fuldfører kontrakten.

Bliver alle bonusser udløst, vil handlen i alt koste Real Madrid 250 millioner euro, svarende til 1,9 milliarder kroner.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce