Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Flere end 20 klubber interesseret i United-angriber

07.09.2015 Kl. 11:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilgangen af franske Anthony Martial har fået medierne til at spekulere i, om 19-årige James Wilson, der er spået en stor fremtid på Old Trafford, sendes på udlån i håbet om at få mere spilletid. 

James Wilson har blot fået 17 minutters spilletid siden februar, så den unge angriber er formentlig ikke parat til at indtage Premier League endnu, men ifølge Daily Mail er en lang række klubber da også klar til at hente ham. 

Den britiske avis erfarer, at flere end 20 klubber har forespurgt om tilgængeligheden af Wilson, hvor den seneste bejler har været Championship-klubben, Derby County. 

Med salget af Javier 'Chicharito' Hernández og Robin van Persie er Wilson kommet betydeligt tættere på spilletid for De Røde Djævle, men købet af Martial indikerer, at Wilson står som tredjevalg på angrebspositionen efter franskmanden og Wayne Rooney. 

James Wilson har indtil videre optrådt 14 gange i United-trøjen og står noteret for tre målscoringer. 

 

Annonce