Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Evra har bekræftet Juventus-skifte via mail

14.07.2014 Kl. 10:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det lignede længe gennem sæsonen, at Patrice Evra havde taget hul på hans sidste eventyr med Manchester United, men da han så tilbage i slutningen af maj måned skrev under på en ny 1-årig aftale, troede man kort, at der endelig kunne blive lagt låg på transfersagaen om den 33-årige landsholdsspiller. 

Sådan skulle det dog langt fra gå, og den garvede Evra blev jævnligt sat i forbindelse med et skifte til mestrene fra Juventus, som bl.a. kunne være med til at sende midtbanedynamoen Arturo Vidal den anden vej, og nu tyder meget på, at der hele tiden har været hold i rygterne.

Således skriver Daily Mail, at Patrice Evra har bekræftet sit skifte til Torino-klubben via mail, og det forventes derfor, at transferen inden alt for længe kan blive bekræftet på de respektive klubhjemmesider. 

Hvorvidt handlen inkluderer andre spillere, såsom Vidal, der længe har været meldt på vej til Old Trafford, vides endnu ikke.

Patrice Evra har 379 officielle kampe på sit CV siden 2006, hvor han byttede Monaco ud med Manchester United. 

Annonce