Avis: Everton planlægger stort millionbud på Theo Walcott
Der er gang i svingdøren hos Everton i dette transfervindue, men the Toffees er slet ikke færdige med at handle ind denne sommer. Ifølge the Mirror planlægger Everton nemlig et bud på Theo Walcott.
Den engelske avis skriver, at Everton også har været ude efter Olivier Giroud, men de ser ud til at have opgivet håbet om at købe den franske angriber. I stedet kan de få mere succes med at hente Theo Walcott.
Den engelske kantspiller er røget ud og ind af holdet hos Arsenal i de seneste mange år, og det er uvist, om han kan komme til at spille en fast rolle i startopstillingen hos the Gunners i næste sæson.
Hos Everton må Ronald Koeman undvære Yannick Bolasie frem til nytår efter en alvorlig knæskade, og her har den hollandske manager angiveligt udset sig den lynhurtige englænder. De overvejer angiveligt at byde £30 millioner for Walcott.
Derudover har Ronald Koeman også kontaktet Leicesters Demarai Gray.