Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Everton fyrer Sam Allardyce og går efter Marco Silva

14.05.2018 Kl. 22:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton er ved at gøre klar til næste sæson, hvor der skal ske ændringer på managerposten.

I efteråret overtog Sam Allardyce tøjlerne i Everton, og i sikker stil har han ført Merseyside-klubben til en placering i den bedste halvdel af tabellen. Spillet har dog langt fra være imponerende, og selvom den rutinerede manager også har kontrakt i næste sæson, er der ikke meget, der tyder på, at han fortsætter i Everton.

The Guardian skriver således, at Sam Allardyce skal mødes med klubbens ejer, Farhad Moshiri, i løbet af de kommende dage, og inden ugen er omme vil Everton annoncere, at de tager afsked med Sam Allardyce.

Den engelske avis skriver endvidere, at det er den tidligere Hull- og Watford-manager, Marco Silva, som er favorit til at overtage posten som Everton-manager, hvis Sam Allardyce som ventet bliver fyret.

Portugiseren har skabt et navn for sig selv i engelsk fodbold, og der har tidligere været interesse for ham fra klubber i midten af Premier League.

Annonce