Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Dortmund overvejer at hente David Wagner tilbage

Af Pelle Rigtrup
11.03.2018 Kl. 10:30
Huddersfield-manager David Wagner kan være på vej tilbage til Borussia Dortmund, hvor han tidligere har stået i spidsen for klubbens 2. hold.

David Wagner stod i spidsen for Borussia Dortmunds 2. hold i fire år, hvorefter han forlod Tyskland for at overtage tøjlerne i Huddersfield. 

Her har Wagner haft stor succes, men ifølge Daily Mirror kan han være på vej tilbage til Dortmund. 

Den engelske avis skriver, at Dortmund ikke er helt tilfredse med resultaterne under den nuværende træner, Peter Stöger, der blev ansat for få måneder siden, og tyskerne overvejer at skille sig af med ham. 

Som erstatning har Dortmund angiveligt udset sig Wagner, der som nævnt har et indgående kendskab til klubben, men det bliver ikke nemt at lokke ham væk fra Huddersfield, hvor han er en meget populær herre. 

Dortmund har haft store problemer med at finde den rette træner, efter Jürgen Klopp i 2015 forlod jobbet for at søge lykken i Liverpool. Thomas Tuchel fik to år i spidsen for klubben, hvorefter Peter Bosz overtog roret. Hollænderen blev dog allerede fyret efter et halvt år, hvorefter Peter Stöger blev ansat. 

Annonce