Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Disse tre PL-klubber har Lindstrøm på ønskelisten

Af Jeppe Augustsen
25.11.2022 Kl. 00:15
Der er efter sigende stor engelsk interesse i Jesper Lindstrøm.

Jesper Lindstrøm er en meget eftertragtet herre.

Siden skiftet fra Brøndby IF til Eintracht Frankfurt i 2021 har han udviklet sig til at være en profil for den tyske klub i en af de stærkeste ligaer i verden. 

De flotte præstationer for 'Die Adler' er ikke gået ubemærket hen, og ifølge Ekstra Bladet følger flere af Europas største klubber ham nøje – og det gælder også de engelske klubber.

Avisen melder, at Jesper Lindstrøm bl.a. er på blokken hos Arsenal, Newcastle og Tottenham. 

Tidligere har der været meldinger om, at Eintracht Frankfurt under ingen omstændigheder vil sælge i januartransfervinduet, men sagen kan meget vel være en anden næste sommer.

Prisen for 22-årige Jesper Lindstrøm vil efter sigende lyde på mindst 225 millioner kroner, og den kan meget vel blive højere, hvis det ender med en potentiel budkrig mellem storklubberne.

Udover de engelske klubber har Dortmund, Inter og Juventus også den unge komet på blokken.

I denne sæson har han nettet otte gange for det tyske mandskab, og det inkluderer bl.a. et mål i Champions League.

Annonce