Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Disse spillere kan overtage trøjenummer 10 i United

24.03.2018 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Trøjenummer 10 er blevet ledigt i Manchester United, efter Zlatan Ibrahimovic for nyligt forlod klubben for at søge lykken i Los Angeles Galaxy. 

Det legendariske trøjenummer er tidligere blevet båret af store navne som Ruud van Nistelrooy og Wayne Rooney, og flere af Uniteds nuværende spillere vil helt sikkert gerne overtage det til sommer. 

Daily Mail giver her deres bud på, hvilke spillere der kan overtage nummeret. Listen består af nuværende spillere samt et par spillere, der jævnligt rygtes til klubben: 

1. Antoine Griezmann

Franskmanden var tæt på at skifte til Manchester United i sommer, men han valgte at blive i Atlético, da spanierne blev idømt en transferkarantæne. José Mourinho vil helt sikkert gerne give Griezmann trøjenummer 10, men i skrivende stund er Barcelona favoritter til at snuppe franskmandens underskrift. 

2. Douglas Costa

Costa er i denne sæson udlejet fra Bayern München til Juventus, og han kan meget vel være til salg i det kommende transfervindue. Brasilianeren har imponeret i Juventus, og hans direkte spillestil passer godt til Mourinho. 

3. Gareth Bale

Er adskillige gange blevet rygtet på vej til Manchester United, selvom waliseren har slået fast, at han nyder livet i Real Madrid.

4. Willian

Mourinho vil meget gerne genforenes med Chelsea-spilleren, der er i sit livs forms. Fremtiden på Stamford Bridge afhænger af, hvem der står i spidsen for The Blues i næste sæson. 

5. Marcus Rashford

Rashford er meget populær hos fansene, der vil elske at se englænderen i trøjenummer 10. Har haft det lidt svært i perioder, men hans attitude har vist, at han kan bære det legendariske nummer. 

6. Jesse Lingard

Endnu en spiller af egen avl. Lingard har gang i sin bedste sæson for De Røde Djævle, og med trøjenummer 10 kan han muligvis tage det næste skridt. 

Annonce