Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Derfor har Manchester United en stor fordel i Højlund-jagt

Af Jeppe Augustsen
21.04.2023 Kl. 07:10
Manchester United har en stor fordel i deres jagt på Rasmus Højlund.

Rasmus Højlund lader til at være et af de hotteste navne forud for sommerens transfervindue, hvor adskillige storklubber kredser om ham.

Forleden lød meldingerne på, at både Manchester United og Real Madrid har vist konkret interesse i den danske angriber.

Skulle det ende med at blive en transferkamp mellem de to gigantklubber, står Manchester United med en stor fordel. Det skriver Daily Mirror.

Angriberposten er Manchester Uniteds helt store prioritet til sommerens transfervindue, og det er der en god grund til; de mangler en topangriber.

LÆS OGSÅ: Barcelona med Messi-plan: Disse spillere er til salg

I januarvinduet blev Wout Weghorst hentet til Old Trafford på en lejeaftale, men det forventes ikke, at han bliver købt på permanent basis – og derfor er en ny angriber en prioritet.

Real Madrid har ikke samme problem, da de har Karim Benzema i truppen, og ifølge Daily Mirror vil Rasmus Højlund få langt sværere ved at få spilletid i Real Madrid end i Manchester United, hvilket er til De Røde Djævles fordel i en transferkamp.

LÆS OGSÅ: Danske fodboldeksperter forsvarer Maguire: "Det er helt vildt"

Men Rasmus Højlund er ikke den eneste angriber, som Manchester United har på radaren. Ifølge avisen er han ét ud af seks navne, der figurerer på Erik ten Hags ønskeliste.

Harry Kane og Victor Osimhen er efter sigende også til at finde på den liste, men vil være væsentlig dyrere at erhverve.

LÆS OGSÅ: Chokerende: Nu kan Ronaldo blive smidt ud af Saudi-Arabien

Rasmus Højlund er måske ikke den eneste dansker, der ender med et skifte til Premier League til sommer. I nedenstående video kan du se vores bud på fem danskere, der kan være på vej mod det engelske:

Annonce