Avis: City tæt på tidligere Real-angriber
Manchester City har indtil videre været aktive på transferfronten denne sommer, hvor seks spillere er blevet hentet til Etihad Stadium; Enes Ünal, David Faupala, Patrick Roberts, Raheem Sterling, Fabian Delph og senest Nicolas Otamendi.
Ifølge engelske og tyske medier skulle Manuel Pellegrini & Co. også være tæt på en signing af Wolfsburg-stjernen, Kevin De Bruyne.
Det bliver dog ikke den sidste signing denne sommer. Den spanske avis, AS, melder i dag, at Manchester City er i dialog med Ruben Sobrino fra Ponferradina.
I en alder af 16 år skiftede han Real Madrids ungdomsakademi og var i 2013/14-sæsonen en del af reserveholdet. Sidste sommer forlod han så Real Madrid på en fri transfer til fordel for Ponferradina fra den anden bedste række i Spanien.
Manuel Pellegrini skulle være meget opsat på at få ham til at skrive under med Manchester City og derefter udlejes til en Premier League-klub fremfor at blive udlejet tilbage til Ponferradina, men Ruben Sobrino vil helst udlejes til en spansk klub.