Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: City optimistiske omkring Grealish-handel - Villa kræver £100 millioner

Af Emil Eire Frerk Olsen
28.07.2021 Kl. 10:33
Manchester City er fortsat i spil til at hente Aston Villa-stjernen Jack Grealish til klubben.

I går lød følgende fra tranferguruen Fabrizio Romano i sin Here We Go Podcast:

– City er stadig vilde med Grealish. Der er ikke tale om nogen plan B til Kane, Grealish er en prioritet for Tottenham. Men vi må se; Villa kræver stadig mange penge, og City vil gerne have større afklaring omkring Kane, før de hander med store summer.

Jack Grealish er altså stadig et konkret emne for Manchester City. Der er ikke blot tale om løse rygter, da City Football Group ser et stort potentiale i, hvad Grealish kan bidrage med rent offensivt.

Særligt efter stjerner som David Silva og Agüero er smuttet i løbet af de seneste par, hvor man ikke ligefrem har hentet verdensstjerner den anden vej.

Journalist for avisen Daily Mail Jack Gaughan kommer i dag med en interessant melding, eftersom han hævder, at City føler sig 'overbeviste' omkring at lande en aftale med Grealish i løbet af de kommende uger.

Villa kræver £100 millioner, hvor The Citizens vil forsøge at forhandle ned derfra. Man forventer i klubben, at Grealish gerne vil skifte, lyder det fra Gaughan via sin Twitter profil.

25 årige Grealish står samlet noteret for 15 mål og 19 assists i 96 Premier League kampe for Aston Villa.

Annonce