Avis: Chelsea tilbyder penge og en byttehandel for Mahrez
Marca erfarer i dag, at Chelsea har tilbudt 150 millioner kroner plus den 24-årige ghaneser Christian Atsu for at få Riyad Mahrez til Stamford Bridge.
Atsu har ellers været rygtet til både HSV og Levante den seneste tid, men nu skulle Chelsea have tilbudt ham til Leicester City.
Det er ikke helt nyt, at Chelsea har interesse i Mahrez. Kantspilleren har været fantastisk i denne sæson, hvor han har lavet 13 mål i 21 Premier League-kampe og har været en af de helt store katalysatorer for Leicester-successen.
Selv lyder det fra den 24-årige driblekonge, at han ville være 'dum', hvis han forlod King Power Stadium i januars transfervindue. Det er dog efterhånden en udtalelse, der har en måned på bagen og fodboldverdenens uforudsigelighed in mente, så kan Chelseas tilstedeværelse ikke udelukke, at den nordafrikanske teknikker siger ja tak.