Avis: Chelsea misser Bakayoko - United lurer i kulissen
Avisen The Daily Mail skriver lørdag, at AS Monaco er trætte af Chelseas manglende handlekraft i forbindelse med forhandlingerne om den defensive midtbanespiller, Tiemoue Bakayoko.
Mediet skriver, at et London-skifte for den 22-årige franskmand ser mere og mere usandsynligt ud. Desuden beretter de, at Manchester United kan ende med at hente den talentfulde 6'er.
Chelsea og manager Antonio Conte kan under ingen omstændigheder slippe det serbiske United-mål Nemanja Matic, hvis man ikke får Tiemoue Bakayoko ind.
En situation, der vil få United og José Mourinho til at gå efter Bakayoko for at dække behovet for bredde og kvalitet på den centrale midtbane. Avisen mener, at De Røde Djævle er forberedt på scenariet og er klar til at afgive et bud, hvis Chelsea ikke formår at gøre handlen til en realitet.
Chelsea og Manchester United er i heftig konkurrence på transfermarkedet denne sommer og førstnævntes manglende vilje til at færdiggøre tingene ser ud til at blive en problematik.
Chelsea har endnu kun sikret sig keeperen Willy Caballero på en fri transfer denne sommer, mens Manchester United forventes at præsentere The Blues' ellers rygtede førsteprioritet, Romelu Lukaku, inden for 24 timer.
En situation, der, som tidligere skrevet, ikke behager Chelsea-manageren Antonio Conte. Den 47-årige manager skulle være vred på Chelsea-ledelsen og kun indkøb meget snart kan rode bod på dette.