Avis: Chelsea kan lukrere på potentiel Arsenal-signing
Chelsea kan se frem til en væsentlig procentdel, hvis Marc Guehi skulle skifte Crystal Palace ud med Arsenal eller Tottenham til sommer, som der florerer rygter om.
Det erfarer lokalavisen London Evening Standard.
Tottenham vil på jagt efter erstatninger til Davinson Sánchez og Clement Lenglet, der begge efter planen forlader klubben til sommer. Sidstnævnte får ikke vekslet sin lejeaftale til en permanent aftale, og førstnævnte ventes at forlade klubben.
LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp slår fast: "Jeg løj ikke"
Chelsea skal have del i en portion af pengene som følge af en aftale, der blev indgået mellem klubben og Crystal Palace for to år siden, og derudover får Frank Lampards mandskab ligeledes chancen for at matche et potentielt bud – det ventes dog ikke at være noget, Chelsea har i sinde at gøre.
Også Arsenal er inde i billedet til at hente Guehi, hvor Rob Holding kan være offeret for en udskiftning i midterforsvaret.
Flere af The Blues' akademispillere er rejst væk fra klubben i søgen efter mere spilletid andetsteds, og det r gået godt for flere, heriblandt Nathan Aké, Tammy Abraham og Fikyao Tomori.
Men også Guehi har haft vind i sejlene, siden han skiftede til Crystal Palace i 2021.
Han har haft en stor andel i, at klubben er placeret i den øverste halvdel af tabellen i indeværende sæson, og derudover er han også blevet udtaget til det engelske landshold.
LÆS OGSÅ: Chelsea-spiller i chok: "Det kom ud af det blå"
LÆS OGSÅ: Arsenal overvejer bud på engelsk stopper