Avis: Chelsea kan bytte sig til Leonardo Bonucci
Den russiske Chelsea-ejer Roman Abramovich skulle efter sigende være klar med at byde mere end £60 millioner på Leonardo Bonucci, når transfervinduet atter åbner til januar.
Chelsea er dog ikke den eneste klub med interesse i den italienske midterforsvarer. Efter sigende skulle Pep Guardiolas Manchester City ligeledes være interesseret i Juventus-profilen.
Bonucci skulle efter sigende have afvist et skifte til City denne sommer, men den engelske avis Daily Telegraph skrev tidligere på ugen, at Chelsea vil gå meget langt for at hente Bonucci til London.
Den italienske landsholdsspiller kan da også være på vej til London – men på én betingelse. The Blues skal sende £50 millioner samt Cesc Fabregas den anden vej, skriver den engelske avis the Sun.
Cesc Fabregas viste tegn på hans store talent i EFL Cup-kampen mod Leicester, men har haft svært ved at spille sig ind i Antonio Contes startopstilling og blev også stat i forbindelse med et skifte til Italien denne sommer.