Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea har plan B klar, hvis Lukaku vælger United

08.07.2017 Kl. 03:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea går efter Torino-bomberen Andrea Belotti, hvis Manchester United henter Romelu Lukaku i Everton. Det skriver avisen The Mirror lørdag.

Chelsea kommer efter sigende til at betale utrolige 743 millioner kroner for den 23-årige Belotti, der i sidste sæson lavede imponerende 32 kasser for klub – og landshold.

Torino har indtil videre afvist at ville sælge Andrea Belotti, men de 743 millioner kroner er frikøbsklausulen for ikke-italienske klubber – svarende til 100 millioner Euro. Belotti har lige nu kontrakt med Torino frem til sommeren 2021.

Det forlyder, at Chelsea-chefen Antonio Conte er rasende på Chelsea-ledelsen over at Lukaku-handlen er ved at glippe og manageren skulle decideret forlange, at der bliver hentet en bevist målscorer denne sommer. Derfor kan The Blues blive tvunget til at investere i Belottis dyre højrefod.

Imens angrebsposten på Stamford Bridge altså forbliver et spørgsmålstegn for nu, så forventes det inden længe, at man præsenterer Tiemoue Bakayoko og Antonio Ruddier som nye spillere i Chelsea.

Annonce