Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea-ejers idé kan snart blive til virkelighed

Af Emil Plovgaard
29.09.2022 Kl. 19:40
Idéen blev ellers skudt ned fra flere sider tidligere på måneden.
Forleden foreslog Chelseas amerikanske ejer, Todd Boehly, at en form for All-Star-kamp mellem nord- og sydklubberne i Premier League skulle realiseres.
 
Det var dog en idé, som mødte megen modstand fra mange sider, og en af dem, der især var og er imod idéen er Liverpool-manager Jürgen Klopp.
– Når han kan finde en dato til kampen, så kan han ringe til mig, fortalte Klopp om sit synspunkt på idéen med henvisning til det tætpakkede kampprogram, der i de seneste sæsoner har kendetegnet Premier League.
 
Nu skriver den engelske avis The Times, at All-Star-kampen rent faktisk kan blive en realitet i form af, at Premier Leagues bedste 11 spillere vil møde de bedste fra Tyskland, Spanien og andre topligaer.
 
Disse opgør kan blive arrangeret rundt om i verden som en måde at eksponere Premier League yderligere på, skriver avisen.
 
– Jeg håber, Premier League lærer en masse fra amerikansk sport, mente Todd Boehly tidligere på måneden.
 
Det er endnu uvist, om og hvornår klubberne i Premier League vil rykke videre med planerne, og hvilken respons, de mødes med fra andre ligaer.
 
The Times skriver, at Premier League har mere global indflydelse end nogen anden liga, og at det derfor kan komme de mindre ligaer til gavner med sådan en kamp.
Annonce