Avis: Chelsea byder på rumænsk stortalent
Chelsea har rettet blikket mod den rumænske klub, Viitorul Constanta, hvor det 17-årige stortalent, Cristian Manea, til daglig slår sine folder.
Højrebacken har spillet seks ud af klubbens syv første kampe i den bedste rumænske liga, hvor han regnes for at være et af de største talenter.
Det lokale medie oplyser, at Chelsea har budt €3 millioner, svarende til £2.3 millioner, for Manea. En pris, der for London-klubben er et greb i lommen.
Ydermere nævnes det, Cristian Manea forventes at tiltræde på Stamford Bridge, når transfervinduet åbner i januar – dog med udsigt til et lejeophold med både spanske Mallorca og hollandske Vitesse som mulige destinationer.
Cristian Manea fik sin landsholdsdebut mod Albanien den 31 maj i år, hvor højrebacken fik samtlige 90 minutter og blev dermed landets yngst debuterende fodboldspiller nogensinde.